Designer
Designer Ansøg nu
Designer søges hos Oversized Lifting Club
Placering: Aarhus C / mulighed for hybrid
Arbejdstid: Deltid eller fuldtid afhængigt af kvalifikationer – stillingen kan udvides til fuldtid, hvis du også kan varetage indkøbsopgaver.
Om os
Oversized Lifting Club er et ungt brand, der bevæger sig i krydsfeltet mellem gym- og streetwear. Vores DNA er minimalistisk, men med kant, med produkter, der fungerer i fitness, men som også kan bruges til hverdag.
Vi er på udkig efter en kreativ sjæl, der kan hæve vores kreative niveau og tage vores produkter og kollektioner til det næste niveau.
Hvad vi leder efter
Primært:
- En kandidat der kan løfte designniveauet
- Evne til at omsætte idéer til færdige koncepter og styles
Nice-to-haves:
- Erfaring med tech packs, materialer, mønsterdesign
- Indkøbererfaring og kontakt med leverandører
- Kendskab til performance-materialer og funktionalitet
Vi tilbyder
- En rolle med stor fleksibilitet, kreativ frihed og indflydelse
- Mulighed for at præge brandets retning og få en masse ansvar
- Tæt samarbejde i et lille, men meget passioneret og dedikeret team, der også kan finde plads til en fredagsbar på trods af, at vi er et træningstøjsbrand ;)
Ansøgningsproces
Alle kandidater – uanset erfaring – bliver bedt om at sende 1–3 designudkast specifikt til OLC som næste skridt i processen. Det er ikke gratis arbejde, men en fair måde for os at se, hvordan du fortolker vores brand og kan være med til at løfte det næste niveau kreativt.
Send dit CV, ansøgning og de 1–3 designudkast til frederik@oversizedliftingclub.com, men husk at skrive du har sendt noget mere på mail i formularen herunder.
Ansøgningsfrist: 13. oktober
Vi glæder os til at lave endnu en stærk tilføjelse til vores lille, voksende team, hvor vi brænder for det, vi laver. Vi håber, at du bliver den næste tilføjelse!